Referat af
bestyrelsesmøde den 18/11-2024 kl. 17.00
Til stede var: Carsten, Ole, Ib, Verner, Kristian, Jens og undertegnede. Vi manglede Marlene og Michael B.
Formanden bød velkommen. Post: meddelelse fra Nordea Fonden om ansøgninger om støtte til renoveringsformål. Ingen meddelelser i øvrigt.
Godkendelse af seneste referat.
Økonomi: Ole meddeler at der er ca kr. 54.000,- på driftskonto og at vi har fået en elregning på kr. 28.220,-, hvilket ligger under det budgetterede beløb, så ok. Ole fortæller også at Thyges VVS endnu ikke har dækket det forventede sponsorat – han sender lige en reminder. Medlemstal lige nu 43. Det ligner at vi kan holde det budgetterede overskud på små kr. 10.000,-.
Sager til behandling:
a )Formanden har taget flot initiativ til at vi skal afholde Gåseturnering – hold øje med opslagstavlen og meld dig til. Der bliver serveret gløgg og æbleskiver efter vi har spillet lidt billard (skomar) Dato er den 14/12-2024 kl. 12 og regn med ca 4 timer i hyggeligt samvær.
b ) Vi nærmer os tiden til afholdelse af den årlige generalforsamling, som næste år finder sted den 4. februar 2024 kl. 19 – nærmere herom kommer senere og det er Carsten og Asger der vil stå for indkaldelsen. I forhold til hvem der er på valg til næste bestyrelsesposter er Verner, Ib og Carsten på valg. Verner har allerede meddelt at han trækker sig og at vi skal finde en ny turneringsleder. Vi har talt med Kristian om den opgave og han er positiv. Verner støtter med sin mangeårige erfaring.
c ) Fra carambole har jeg talt med Michael B om at tidligere nævnte ABC-touring er sat til at finde sted den 1. marts 2025 – tidligere dato var 1. februar 2025. Endvidere vil han gerne gøre lidt god reklame for 3-bande carambole, idet han vil invitere til introduktion i mellem Jul og Nytår for op til 4 deltagere. Der bliver hængt flere oplysninger herom på opslagstavelen.
d ) Skomarturnering er godt i gang og vi er repræsenteret i 2-mands hold ved Marlene og Carsten, som klarer sig fint med en placering midt i rækken – flot – vi er jo lidt nye i den disciplin. NFBK havde den store fornøjelse at deltage i L-F Club Cup i Billardklubben Højen og vi var repræsenteret af Marlene, Carsten, Flemming, Kristian, Verner og undertegnede. Stævnet stærkt arrangeret af Thomas Mangaard, så stor tak her fra til ham for at holde godt snor i tidsplan med meget mere. Som klub opnåede vi placering som nr. 2 i en meget tæt afgørelse, hvor alle følgere og deltagere bed negle m.m i spænding – det var meget små marginaler der afgjorde forskellen på placeringerne fra 1 til 3. Verner og undertegnede vandt hver vores puljer og gik ubesejrede videre til semifinale. Verner gik desværre ikke videre derfra, selvom han gjorde rigtig fin figur. Undertegnede gik videre og endte med at løbe med både highscorepræmie for 16 point i et hug og desværre ”kun” en 3 plads. Highscore præmien blev vundet ved lodtrækning idet vi var 2 der havde lavet den flotte score – men jeg løb i sidste ende med Kaj Bojesen Aben. Stævnet indeholdt i øvrigt mange sponsorpræmier, som der blev trukket lod om og der kom også der en del til NFBK´s deltagere. Vi har allerede besluttet at vi vil deltage igen næste gang der bliver arrangeret og det blev Billardklubben Højen der løb med den mulighed, idet de også løb med den samlede sejr.
Bestyrelsesrunde: Kristian nævnte at vi kunne invitere til at se finalekampene i Skomar Champ i vores fine klublokale og nyde lidt julehygge der. Hold øje med opslagstavlen. Ib nævnte det lidt kedelige med at vi ikke kan finde ud af at oprydning er vores eget ansvar – husk det nu – altså har du brugt et glas, så vask det af og sæt det på plads, tomme flasker osv. – ja det si´r da sig selv og har du flyttet på en stol, så sæt den lige på plads. Vi har forsøgt over en periode at klare affaldsbehandlingen selv og det har vi besluttet at fortsætte med.
Eventuelt: Carsten har kommunikeret med Landdistrikt, kultur og fritid om arrangement den 6 marts 2025 hvor vi får besøg af personaleforeningen derfra. De melder tilbage med antal deltagere og så er det op til os at tage godt imod.
Næste møde lige nu planlagt til 20/1-2025 kl. 17.
Det var alt for denne gang – mvh. Asger, sekretær.